Gør en forskel


Når du støtter Heri Landsbyhospital går alle donationer ubeskåret til Hospitalet eller de andre formål som foreningen støtter (se nedenfor).

Den danske læge Morten Øster, tandlæge Marianne Øster og bestyrelsen arbejder ulønnet, ja alle omkring projektet arbejder ulønnet.

Foreningen støtter:

  • hospitalet med diverse mindre nyanskaffelser og hjælp til deres infrastruktur (Vandkraft og Solenergi, Wifi og Internet)
  • Skolegang til nogle få udvalgte invalide og/eller forældreløse børn, med en vis mindre egen betaling.
  • Skolegang til sygeplejestuderende som er meget fattige, med den betingelse at de skal arbejde på Heri Hospitalet i 2 år efter endt uddannelse, hvis hospitalet mangler kvalificeret arbejdskraft hvilket de ofte har gjort.
  • Fattige Hospitals patienter som får hjælp til betalingen for nødvendige operationer, dog med krav om en vis egen betaling, såfremt det overhovedet er muligt.
  • uddannelse af en tanzanisk ung mand til tandlæge, han blev uddannet på Filippinerne da han ikke kunne komme ind på tandlægeskolen i Tanzania, de optager kun ganske få hvert år. Han har tegnet kontrakt med Hospitalet om at arbejde på tandklinikken i mindst 5 år efter endt uddannelse.

Det kan du alt sammen læse mere om løbende på vores nyhedsside

Ud over kontingentet er vi meget taknemmelige for gavebeløb som kan gå til de formål der er nævnt ovenfor se mere herom på denne side. Når vi hjælper unge mennesker til en uddannelse, kan de klare sig selv og de vil helt automatisk hjælpe deres familie inklusiv andre søskende som de vil støtte til også at få en uddannelse.

Man ser også at afrikanere der får en uddannelse får færre men mere planlagte børn.

Der kan også være tale om hjælp til andre uddannelser end de ovenfor nævnte. Foreningen har blandt andet støttet en ung pige som har mistet det ene ben, med en uddannelse som syerske, det var en toårig uddannelse.